Er centervagten en omkostning, eller en del af markedsføringen?
Centervagten er blevet en nødvendig del af hverdagen i langt de fleste butikscentre. Så hvorfor ikke vende omkostningen ved sikkerhed til en investering i markedsføring?
Det handler om planlægning, indstilling og adfærd. Det er vores erfaring, at der ofte kun skal ganske lidt til for, at få et positivt afkast af investeringen. En væsentlig faktor for gennemførelsen er indstillingen, ikke kun hos vagterne, men også i deres bagland og hos centerledelsen. Her skal der være en indstilling til, at ville anvende centervagterne i det præventive og servicebaserede arbejde. Men det er ikke nok med de gode tanker, det skal udføres i hverdagen, hver dag. Der indgår mange parametre i adfærd, her skal vi blot nævne nogle af de mest iøjefaldende som synlighed i centret, at uniformerne er velsiddende, rene og nystrøgede, at vagten via sit kropssprog signalerer energi, venlighed, selvtillid og kompetence.
Alle centre er forskellige…
…, og har derfor også forskellige behov med hensyn til de indsatser, der er nødvendige for at skabe det ønskede trygheds- og serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at man først og fremmest får defineret nuværende og kommende trusler mod centrets økonomi og sikkerhed. Det giver centerledelsen det nødvendige beslutningsgrundlag for, hvilke indsatser der er nødvendige, nu og fremover.
Eksempler på vagtens opgaver
Sikkerhed
I centrets åbningstid skal vi levere førstehjælp til besøgende og ansatte i centret, herunder hjertestart. Opretholde ro og orden i centret. Være opmærksom på, og bortvise, uønskede elementer.
Sikre og betjene videoovervågning, og fremfinde ønskede sekvenser i henhold til aftale. At den udvendige sikring er etableret og i orden i forbindelse med lukning af centret. Når der er mennesker til stede i centret, skal vi stå for evakuering af centret i tilfælde af brand eller andre trusler. I tilfælde af alarm i de lukkede perioder, skal vi møde frem med en alarmpatrulje, der skal agere i henhold til den udarbejdede forholdsordre. Sidst men ikke mindst skal vi bidrage aktivt til løbende vurdering af sikkerhedsaspekter i forbindelse med centret, og fungere som sparringspartner og faglig konsulent for driftsledelsen.
Tryghed
Gennem synlig tilstedeværelse, og proaktiv ageren skal vi medvirke til at skabe gode og trygge rammer for besøgende og ansatte i centret. I tilfælde af problemer med trygheden, er det vores opgave at deltage aktivt i løsning af disse. Vi har gennem vores eksisterende opgaver god erfaring i samarbejde med både Politiet og SSP. Vi er opmærksomme på lommetyve og Dankort svindel.
Vi skal assistere forretninger og eventuelle detektiver i forbindelse med butikstyveri og tilbageholdelser.
Serviceopgaver
Åbne og lukke centret på de angivne tidspunkter
Besvare forespørgsler fra publikum, Afløse i informationen, Postomdeling Afspærring m.v. i forbindelse med særlige arrangementer. Medvirke til at Centret fremtræder pænt og ryddeligt
Med jævne mellemrum rundere på parkeringspladsen, og i et vist omfang medvirke til at publikum overholder den til enhver tid gældende tidsbegrænsning. Rapportering (døgnrapport), evt. kopi af døgnrapport til Politiet
Eksempler på øvrige opgaver
Administrere adgangskort til centret Hittegods service og administration. Medvirke aktivt i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner. Medvirke aktivt i forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedsplaner, Være proaktiv i forbindelse med udarbejdelse af trygheds- og sikkerhedsplaner i forbindelse med arrangementer.
Rådgivning og samarbejde
Som et led i vores bidrag til Centrets tryghed, afholder vi et månedsmøde med driftsledelsen. Her tager vi udgangspunkt i Centrets ønsker til aktiviteter, og kommer med oplæg til sikkerhed og tryghed i forbindelse med aktiviteterne. Samtidig drøfter vi hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt i den forgangne måned, med det formål hele tiden at blive bedre.
Vi står hellere end gerne til rådighed med flere oplysninger, og et uforpligtende møde