Servicevagt
En servicevagt er oftest en uniformeret vagt, der er placeret i en virksomhed, med det formål at skabe tryghed, og udføre visse servicefunktioner. Servicevagter benyttes oftest i detailhandlen, i forbindelse med særlige aktiviteter, det kan være produktlancering, udsalg mv. Men de kan også bemande service- og informationsskranker og udføre kontrolfunktioner. I områder hvor der er risiko for, at visse elementer ikke opfører sig hensigtsmæssigt, kan man med held anvende servicevagter til, at skabe den fornødne ro og tryghed for personale og øvrige kunder. Effekt og nødvendigheden af vagtindsatsen vurderes løbende. Er servicevagten en omkostning, eller en del af markedsføringen? Det handler om planlægning, indstilling og adfærd. Det er vores erfaring, at der ofte kun skal ganske lidt til for, at få et positivt afkast af investeringen. En væsentlig faktor for gennemførelsen er indstillingen, ikke kun hos vagterne, men også i deres bagland og hos ledelsen. Her skal der være en indstilling til, at ville anvende servicevagterne i det præventive og servicebaserede arbejde. Men det er ikke nok med de gode tanker, det skal udføres i hverdagen, hver dag. Der indgår mange parametre i adfærd, her skal vi blot nævne nogle af de mest iøjefaldende som synlighed i området, at uniformerne er velsiddende, rene og nystrøgede, at vagten via sit kropssprog signalerer energi, venlighed, selvtillid og kompetence. Eksempler på vagtens opgaver: Sikkerhed I virksomhedens åbningstid skal vi levere førstehjælp til besøgende og ansatte, herunder hjertestart. Opretholde ro og orden i området. Være opmærksom på, og bortvise, uønskede elementer. Sikre og betjene videoovervågning, og fremfinde ønskede sekvenser i henhold til aftale. At den udvendige sikring er etableret og i orden i forbindelse med lukning af området. Når der er mennesker til stede i området, skal vi medvirke til evakuering af området, i tilfælde af brand eller andre trusler. Bidrage aktivt til løbende vurdering af sikkerhedsaspekter i forbindelse med virksomheden, og fungere som sparringspartner og faglig konsulent for driftsledelsen. Tryghed Gennem synlig tilstedeværelse, og proaktiv ageren skal vi medvirke til at skabe gode og trygge rammer for besøgende og ansatte i virksomheden. I tilfælde af problemer med trygheden, er det vores opgave at deltage aktivt i løsning af disse. Serviceopgaver Åbne og lukke virksomheden på de angivne tidspunkter Besvare forespørgsler fra publikum Postomdeling Afspærring m.v. i forbindelse med særlige arrangementer Medvirke til at området fremtræder pænt og ryddeligt. Rådgivning og samarbejde Som et led i vores bidrag til virksomhedens tryghed, afholder vi med jævne mellemrum møder med driftsledelsen, hvor vi, med udgangspunkt i virksomhedens ønsker til aktiviteter, kommer med oplæg til sikkerhed og tryghed i forbindelse med aktiviteterne. Samtidig drøfter vi hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt i den forgangne periode, med det formål hele tiden at blive bedre. Vi står hellere end gerne til rådighed med flere oplysninger, og et uforpligtende møde.
|