Udgangs- og personalekontrol
Minimer risikoen for internt svind For at mindske risikoen for internt svind har mange produktions- og engrosvirksomheder indført udgangs- og personalekontrol. Udgangskontrollen er som navnet siger, en kontrol der foregår i forbindelse med at personalet forlader området. Det er den mest almindelige, men der kan også være tale om andre kontroller, som f.eks. kontrol af medarbejdernes skabe og andre opbevaringsrum. Der kan være situationer, hvor andre former for kontroller kan blive aktuelle, men det er selvfølgelig situationsbestemt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en præventiv foranstaltning, der skal forhindre, at svage sjæle kommer ind på et skråplan. Samarbejde med de faglige organisationer Det er vigtigt, at alle former for kontroller af medarbejdere sker i tæt samarbejde med de faglige organisationer og fora på arbejdspladsen. Sammen med de faglige fora og ledelsen udarbejder vi de fælles arbejdsinstrukser, der gælder for såvel kundens som for vores personale. Disse udarbejdes så der ikke er nogen tvivl om, hvordan kontrollerne foregår, og hvilke rettigheder og pligter begge parter i kontrollen har. Og ikke mindst hvad der sker i forbindelse med eventuelle uregelmæssigheder. Kontrollerne gennemføres naturligvis i henhold til den til enhver tid gældende lov om vagtvirksomhed. Hvilken kontrol og hvor mange skal vi have? Det er ofte spørgsmål vi møder, og der er ikke noget fast svar på dette, idet det helt afhænger af, om der er et akut problem, som vi først skal have løst. Men når det er løst, så er vedligeholdelsen altid billigere. Her er det vigtigt, at vi finder en fornuftig balance mellem det at sikre den præventive effekt og de anvendte ressourcer. Alle kontroller gennemføres uanmeldte, og i en uforudsigelig rytme, så ingen i virksomheden på forhånd ved hvornår, og hvor tit, vi kommer. Vi står hellere end gerne til rådighed med flere oplysninger, og et uforpligtende møde
|